søndag den 28. juli 2013

Hjemme igen

Efter en skøn og afslappende ferie i min mors sommerhus på Årø, er vi nu hjemme igen. Ferien har stået på sejlture, hvor vi prøvede vores nye tube, som er en slags badering man sidder i og som så bliver trukket efter båden. Skie sjovt! Vi har været på fisketure og fanget fladfisk som smagte skønt. Vi har været på byture i Assens, Haderslev og Flensborg, hvor vi har shoppet. Vi har badet og læst en masse bøger. Jeg har også strikket men det har jeg ikke lige fået taget et billede af så det må i se senere. Det er heller ikke færdigt endnu. Men her er de bøger som jeg fik læst:

 Rigtig god bog om en familie der tager 2 år ud af deres liv og sejler rundt i kanalerne ned til middelhavet. Den får 4 stjerner ud af 5.

 Hundedreng er en bog man lige skal give en chance for det er en vildt mærkelig verden man skal ind i, men det kommer jo længere man når ind i bogen. Til at starte med ville jeg give den 1 stjerne ud af 5 men da jeg så var kommet godt ind i den, endte den på 4 stjerner.

 "I samme båd" var den første bog jeg læste omkring jordomsejling. Rigtig god beskrivelse. Den får 5 stjerner ud af 5. Den gav min mand og mig så meget mere lyst til at købe en stor båd og bare sejle derud af!!!
"Halvvejs" Er bestemt også en fantastisk rejsebeskrivelse om en familie der sejler jorden rundt. Helt klart også 5 stjerner ud af 5.


Da vi var kommet hjem fra ferie var der vokset sådan en lækker stor squash op i min køkken have og som min datter Cecilia sagde da jeg viste hende den: Jeg tror jeg kan lugte squashkage. Og sørme om ikke jeg fik bagt og spist squashkage uhmmm!


Vores ferie er nu slut og dagligdagen begynder i morgen. Det bliver hårdt at skulle tidligt op, men jeg glæder mig til at komme ud til mine kollegaer og "mine dejlige gamle"
Håber i også har haft en god ferie!

vh Karina